Klubliv

Marselisborg Sejlklub

Marselisborg Sejlklubs klare vision er: flere på vandet!

Det atmosfærefyldte miljø i Marselisborg Havn og Marselisborg Sejlklub er et godt udgangspunkt for et aktivt sejlerliv.

Uanset om du er til sejl eller motor, kapsejler eller tursejler, er nybegynder eller erfaren sejler, ung eller gammel, har Marselisborg Sejlklub ideelle rammer og spændende initiativer, du kan blive en del af.

Søspejderne Aarhus

Stifinderne Sø er en søspejder-gruppe under Det Danske Spejderkorps. Gruppen holder til på Marselisborg Havn, hvor de har deres hytte og joller.

Hos Stifinderne Sø er sejlads ikke bare sejlads. Medlemmerne lærer at sejle selvstændigt og sejlturene, der foregår under primitve forhold, er altid i gode både med godt grej.

Gruppen har ca. 45 medlemmer i alderen 9 til 23 år og derudover en række ledere og andre med tilknytning til gruppen.

Aarhus Maritim Center

Som spejder har du muligheden for at komme på havet med spejderskibet Klitta.

I kan sejle enten en aften, en weekend eller en hel uge. Uanset længden bliver det helt sikkert et eventyr!

FDF Aarhus Kajak

 

Velkommen til FDF Aarhus kajak. I FDF AaK ror vi, spiser sammen, leger og meget mere. Vil du være med, klik her.

Vi laver også gerne polterabendarrangementer mm. tag endelig kontakt her.

Vi får ofte spørgsmål, så vi har prøvet at svare på nogle af de mest almindelige, se her.

Aarhus Viking SUP

Går du med ønsket om at prøve Stand Up Paddle, er Aarhus Viking SUP det helt rigtige sted at starte!
Vi har alt det udstyr, du skal bruge for at komme godt i gang.

Vores dygtige og certificerede instruktører står klar til at give dig en grundig introduktion til SUP sporten. 


Vi tilbyder rolige ture langs kysten, leg i bølgerne, SUP Yoga, SUP Fitness og meget mere.

Foreningen er drevet af 100% frivillige kræfter.

Baderiget Marselisborg

Badeklubben Marselisborg Havn er en helårsbadeklub,  med en super smuk beliggenhed. Badeklubben er beliggende på havnens yderste mole, med egen lille badestrand, direkte ud til Aarhus bugten. Fra klubbens store udendørsterrasse og fra saunaen er der udsigt til havet.