Praktisk information

Praktisk information

Rød/grøn-skiltet ved din plads

Når du tager ud at sejle i længere tid, skal du vende dit skilt til grøn, så andre kan bruge bådpladsen.

Minimum 24 timer før du vender tilbage til din plads, skal du gøre følgende:

  • Skriv en SMS til havnen min. 24 timer før ankomst til tlf. +45 40477606
  • I SMS’en oplyser du: Ankomstdag, pladsnummer og MH-nummer.
  • Vi vender dit skilt til rød og beder evt. gæstesejlere om at flytte sig fra pladsen.

Vær opmærksom på, at rød/grøn-telefonen kun er åben i højsæsonen.

English:

You should report within 24 hours of arrival via text message to tel. +45 40477606
Information: Arrival date, place number and MH number.
Note that this service is only available during the peak season.

Rød grøn skilt

Søsætning, optagning og “En uge på land”

Hvis du er pladshaver i havnen, skal du selv booke tid her på hjemmesiden til søsætning, optagning eller “en uge på land” (hvis du fx skal have ordnet bunden). 

Der bliver åbnet for tider til søsætning omkring 1. april og til optagning omkring 1. oktober. Hold dig evt. orienteret om dette i vores nyhedsbrev.

Generelt
  • Brug hjelm på kranpladsen.
  • Sørg for ikke at stå i vejen.
  • Undlad at parkere på øst- og vestpladsen under søsætning og optagning, da bil/trailer risikerer at stå i vejen.
  • Det er bådejerens eget ansvar, hvis spindlerne ikke justeres. Det er også bådejerens ansvar, at spindlerne monteres korrekt igen, hvis de sænkes.  
  • Inden vinteren skal de faste broer ryddes, dvs. bro 1, 9 og 10. Husk, at efter storm kommer der tidevand.
Vigtig ved søsætning
  • Ryd op omkring dit stativ, før din båd hentes.
  • Hav tovværk og evt. fender klar og monteret.
  • Vær sikker på, at der er strøm på batteriet.
  • Det er dit ansvar, hvor båden anhugges – sørg for tydelig afmærkning. 
  • Oplys, hvis du bruger glat maling (VC17 og lign.)

Har du rig på:

  • Agterstag skal afmonteres.
  • Bomdirk skal slægges.
  • Nedtag evt. cockpittelt.
  • Tjek om din forsikring dækker evt. skader.
Vigtig ved optagning 
  • Du skal bakke din båd ind til kranen.
  • Sørg for, at for- og agterfortøjninger er klar. 
  • Fendere fjernes. 
  • Det er dit ansvar, hvor båden anhugges – sørg for tydelig afmærkning. 
  • Oplys, hvis du bruger glat maling (VC17 og lign.).
  • Det er havnens personale, som bestemmer vinterplaceringen af din båd.

Hvis du skal op med rig på:

  • Afmonter dine agterstag og bondirk i god tid.
  • Fjern sejl (undtaget kan være rullesejl i mast eller bom, hvis de låses).
  • Vær sikker på, at dine fald ikke står og klaprer. 

Vaskning af bunden:

  • Hvis bunden skal vaskes, skal det ske på kranpladsen.
  • Vent med at begynde på vaskeriet, til din båd er placeret.
  • Husk, du har 40 min til denne opgave, og du er pålagt at bruge det udstyr, som havnen stiller til rådighed. 
På land:
 
  • Når båden er på land: Undlad at låse stiger og/eller rullestilladser til stativet på en sådan måde, at båden ikke kan flyttes (vi kan blive nødt til at klippe låsen).
  • Husk at tilse spindlerne og vinterpresenning. 
Vigtigt ved “En uge på land”
  • Ved en uge på land skal forsejl låses. 
  • Du aftaler med kranfolkene, hvornår båden søsættes igen. Skriv til Lasse: [email protected] 
Stativer

Kun havnens systemstativer må bruges.

Det er vigtigt, at der ikke sidder løsdele på rammen, da disse vil falde af under løft eller kørsel og dermed blive ødelagt.

Affugtning af båd

Marselisborg Lystbådehavn samarbejder med Cotes om affugtning af både, der ligger på land om vinteren. Cotes er et professionelt og innovativt affugtningsfirma, som løser utallige opgaver i den danske industri.

Cotes’ affugtningsmetode er den eneste, der fungerer effektivt i den danske vinter. Derudover producerer de markedets mest energivenlige affugtere, og de har vundet flere internationale priser.

Du kan læse mere om Cotes her.

Fugt i vinterhalvåret

Når du oplægger din båd for vinteren, vil den normalt have samme fugtniveau under dæk, som der er udenfor – typisk mellem 90% og 100% i luftfugtighed. Det kan have alvorlige konsekvenser for din båd. Allerede når luftfugtigheden overstiger 65%, kan der opstå korrosion og dermed fejl i el-net og udstyr.

Ved 75% er der risiko for sundhedsskadelig skimmelvækst, som ødelægger båden, og som er astma- og allergifremkaldende. Desuden kan kondensvand ødelægge træværk og interiør.

Hvordan bliver jeg tilmeldt affugtning?   

Affugtning koster 2.000 kr. for en båd under 30 fod og 3.000 kr. for en båd over 30 fod. Der er kun plads til 18 både, og de skal placeres samlet.

Tilmelding til affugtning kan ske fra 1. september. Kontakt havnekontoret, hvis du vil tilmeldes på [email protected]